Elveskud

"Elveskud" or "Elverskud" (Danish for "Elf-shot") is the Danish, and most widely used, name for one of the most popular ballads in Scandinavia (The Types of the Scandinavian Medieval Ballad A 63 'Elveskud — Elf maid causes man's sickness and death'; Danmarks gamle Folkeviser 47; Sveriges Medeltida Ballader 29).

The origins of the ballad are agreed to be considerably earlier than the earliest manuscripts, in the Middle Ages, but there is little consensus beyond this. Many scholars suggest a Breton or French origin but the routes by which it came to and was disseminated within Northern Europe are unknown.

The ballad has close parallels across Europe (the closest English-language parallel being Clerk Colvill). The earliest surviving manuscript is Karen Brahes Folio, a Danish manuscript from the 1570s; the earliest surviving Swedish version is from the 1670s. At least seventy Scandinavian variants are known; over forty come from Denmark, and seventeen from Sweden.

It is also widely known as:

In the summary of The Types of the Scandinavian Medieval Ballad,

Not all versions precisely fit this summary. For example, in many Danish versions, Olav does dance with the elves, sometimes to death; in some versions in Denmark, Norway and Sweden Olav's death is at first concealed from his bride, but eventually she finds out; in the Icelandic versions, the bride is not mentioned at all, and Olav's refusal to dance arises from his Christian faith.

Vésteinn Ólason's summary of the Icelandic variants of the ballad, generally known as "Kvæði af Ólafi liljurós", is

The most widely known version of "Elveskud" is that published by Peder Syv in 1695, given here in modernised spelling:

Mangen rider rank og rød,
 er dog morgen krank og død.

1. Hr. Olof han rider så vide
alt til sit bryllup at byde.
Men dansen den går så let gennem lunden.

2. Der danse fire, og der danse fem,
ellekongens datter rækker hånden frem.

3. "Velkommen, hr. Oluf, lad fare din fig,
bi lidet og træd her i dansen med mig.«

4. Jeg ikke tør, jeg ikke må:
imorgen skal mit bryllup stå.«

5. Hør du, hr. Oluf, træd dansen med mig:
to bukkeskinds støvler så giver jeg dig.

6. To bukkeskinds støvler, sidder vel om ben,
forgyldene spore derom spændt.

7. Hør du, hr. Ole, træd dansen med mig:
en silkeskjorte giver jeg dig.

8. En silkeskjorte så hvid og fin,
den blegte min moder ved måneskin.«

9. Jeg ikke tør, jeg ikke må:
i morgen skal mit bryllup stå.«

10. Hør du, hr. Oluf, træd dansen med mig:
et hoved af guld så giver jeg dig.«

11. "Et hoved af guld kan jeg vel få,
 men danse med dig tør jeg ej så.«

12. »Og vil du ikke danse med mig,
sot og sygdom skal følge dig.«

13. Hun slog hannem mellem sine hærde,
aldrig var han slagen værre

14. Hun Iøfted hr. Oluf på ganger rød:
»Og rid nu hjem til din fæstemØ.«

15. Der han kom til borgeled,
der står hans moder og hviler ved

16. "Hør du, hr. Oluf, kær sønnen min
hvi bær' du nu så bleg en kind?«

17. Og jeg må vel bære kinden bleg,
for jeg har været i ellekonenes leg

18. Hør du, hr. Ole, min sØn så prud:
hvad skal jeg svare din unge brud?«

19. I skal sige, jeg er udi lunde,
at prøve min hest og så mine hunde.«

20 .Årle om morgen, dag det var,
da kom den brud med brudeskar'.

21. De skænkte mjød, og de skænkte vin:
»Hvor er hr. Ole, brudgom min?«

22. Hr. Oluf han red sig hen i lunde,
han prøved sin hest og så sine hunde.«

23. Hun tog op det skarlagen rød:
der lå hr. Oluf og var død.

24. Årle om morgen, dag det var,
der komme tre lig af hr. Oles gård.

25. Hr. Oluf og hans fæstemø,
hans moder blev og af sorgen død.
Men dansen den går så let gennem lunden.

...
Wikipedia